Mit barn elsker musik – skal det allerede lære at spille et instrument?
Dit barn begynder at danse, så snart musikken spiller, trommer med skeen på bordet eller vil trykke på tangenter overalt. Så opstår spørgsmålet hurtigt hos mange forældre: Bør jeg støtte denne interesse, og i så fald hvordan?
Den gode nyhed er, at musikalsk stimulering for små børn endnu ikke behøver at have noget med undervisning, noder eller daglig øvelse at gøre. Ofte er den bedste begyndelse meget enklere.
I begyndelsen må musik ganske enkelt betyde: at lytte, prøve sig frem, gentage og opdage, at man selv kan skabe lyde.
Skal mit barn allerede lære at spille på et instrument?
Nej. Et barn, der elsker musik, behøver ikke automatisk at begynde tidligt til undervisning. I første omgang er det langt vigtigere, om det frivilligt vender tilbage til musikken igen og igen.
Måske synger det kendte melodier efter, klapper rytmer, danser til musikken eller sætter sig igen og igen ved et instrument. Netop sådanne øjeblikke viser, at musikken allerede er blevet en del af dets egen leg.
Interesse for musik viser sig ikke ved, hvor godt et barn spiller, men ved om det selv får lyst til at komme tilbage.
Fire musikidéer, du kan prøve i dag
Til det behøver du hverken undervisningsmateriale eller en fast øveplan. Små musikøjeblikke kan nemt indgå i hverdagen.
Klap en kort rytme, og lad dit barn svare på den.
Dans til en sang først hurtigt og derefter helt langsomt.
Syng den samme melodi kraftigt og bagefter helt sagte.
Lad enkelte toner klinge, og lyt sammen til, hvor forskelligt de lyder.
Mit barn trykker bare tilfældigt på tangenterne. Giver det overhovedet mening?
Det er netop det, der optager mange forældre. Man køber et instrument og forventer måske, at der på et tidspunkt opstår en lille melodi. I stedet bliver fem tangenter trykket ned samtidig.
For små børn er denne sammenhæng allerede spændende: En bevægelse med min hånd frembringer en tone. Derefter begynder sammenligningen. Hvad sker der ved en anden tangent? Lyder den højere eller lavere? Hvad sker der, hvis jeg trykker på to tangenter efter hinanden?
Lad være med at korrigere al leg. Spil i stedet to eller tre enkle toner én gang, og giv derefter instrumentet frit tilbage.
På den måde oplever dit barn ikke musik som en opgave, der kan være rigtig eller forkert, men som noget, det selv må gå på opdagelse i.
Hvornår kan det betale sig at anskaffe et eget børneklaver?
Et eget instrument bliver især interessant, når dit barn regelmæssigt selv har lyst til at lave musik og ikke kun trykker på en tangent en gang imellem.
Til at begynde med behøver det ikke at være et stort klaver. Et mindre instrument har en enkel fordel: Siddehøjde, tangenter og spilleområde er lettere for barnet at nå.
Et træbørneklaver med 30 tangenter og skammel skaber en fast, børnevenlig musikplads, som barnet selvstændigt kan vende tilbage til igen og igen.
Er 30 tangenter ikke for lidt?
Et barn behøver endnu ikke et komplet klaveromfang for at få sine første musikalske erfaringer. Tredive tangenter giver allerede tilstrækkeligt mange forskelle mellem høje og dybe toner til at afprøve tonefølger og senere opdage de første enkle melodier.
I begyndelsen er det ofte vigtigere, at instrumentet er overskueligt, og at barnet selvstændigt kan sidde foran det og spille, end at det har så mange tangenter som muligt.
- Dit barn vender frivilligt tilbage til instrumentet.
- Det gentager toner eller små rytmer.
- Det synger eller bevæger sig ofte til musik.
- Det vil gerne se voksne spille musik og efterligne dem.
Hvorfor ikke bare vælge elektronisk musiklegetøj?
Elektronisk legetøj kan være sjovt. Men ofte overtager det selv en stor del af underholdningen: Melodier starter automatisk, lys blinker, eller ekstra lyde afspilles.
På et enkelt tangentinstrument ligger handlingen i højere grad hos barnet. Tryk på en tangent, hør tonen, prøv igen. Netop denne direkte sammenhæng gør fri musikudfoldelse så let at forstå.
Hvis man derfor bevidst søger en roligere, skærmfri introduktion, kan man vælge et børneklaver med 30 tangenter til de første egne musikøjeblikke som alternativ til mere elektronisk præget musiklegetøj.
Og hvis mit barn senere slet ikke vil lære at spille klaver?
Så var det tidlige møde med musik alligevel ikke forgæves. Et børneklaver behøver ikke at være det første skridt på vej mod musikskolen.
Måske bliver det et sted til små koncerter i stuen, selvopfundne melodier og fællessang. Måske opstår der senere et ønske om virkelig at lære at spille på et instrument. Begge dele er et godt resultat.
Børn behøver ikke tidligt at vise, hvor godt de kan spille musik. I begyndelsen er det langt mere værdifuldt, at de lytter, prøver sig frem og vender tilbage igen og igen, fordi de selv har opdaget glæden ved musik.